KLINGER Denmark fylder 175år

 

KLINGER Denmarks hovedkontor, Nyager 12, Brøndby. 2023

 

Vi begyndte som en cigarbutik, og vejen til i dag er belagt med produkter som: proviant til en krigsflåde, at levere berusede matroser tilbage til deres skib, cigarer og produkter med asbest. Men også med alle vores produkt-klassikere, der udgør basen for vores sunde forretning i dag. Læs med, når vi dykker ned i seks historier fra KLINGER Denmarks overraskende historie.


Det er ikke sådan lige til at se, men industri- og
handelsvirksomheden KLINGER Denmark er faktisk den direkte udløber af en cigarbutik, der blev grundlagt i 1848. Ja, vores virksomhed er ældre end Grundloven.

Hvordan vi gik fra håndrullede Havana-cigarer
til ventiler, pakninger og instrumenter er netop
historien om KLINGER Denmark.

Vores lokation i 1855: Toldbod Runddel 

Vi har udvalgt seks historier, der fortæller vores historie. Men det er ikke blot en fortælling om produktudvikling og branding, vores historie er også om udviklingen af Danmark som industrination, om fremsynede ejere og royale forbindelser, plus et par skæverter og ikke mindst en bunke fuldtræffere fra produktkataloget. Og så er der Allan Preislers personlige fortælling om, hvor meget en virksomhed kan forandre sig på ét arbejdsliv.


Velkommen til KLINGER Denmarks 175 år lange historie.

Toldbodvej 22, hjørnet af Bredgade, 1910. I dag ligger Hotel Guldsmeden på adressen og vejen hedder Esplanaden.

KLINGER DENMARK BEGYNDTE SOM EN CIGARBUTIK PÅ STRØGET

Når det handler om KLINGER Denmarks grundlæggelse
er den korte historie, at vi begyndte
som en cigarbutik på Strøget i København.


Her er, hvad vi ved: Vi har ikke mange tegn tilbage
på, at det hele begyndte som en cigarbutik. Det
står skrevet i et par historiske kilder, og vi har også
fundet en annonce fra 1849 om cigarer. Ikke mindst
har vi i vores arkiv en cigaræske.

Historien er, at den 28-årige russiske immigrant
Meir Baruch Cohn i 1848 slog dørene op til sin nye
cigarbutik på Strøget i København under navnet M.
B. Cohn. Hurtigt må forretningsmanden have øjnet
en mulighed i markedet for at hjælpe handelsskibe
med proviantering. For allerede syv år efter flyttede
han sin forretning ud til Toldboden for at være nær
sine kunder fra søen.


Cigaræsken i vores arkiv er fuld af anbefalinger på
svensk, fransk, engelsk, tysk osv., der lovpriser
M. B. Cohns høje serviceniveau. Man forestiller

sig, hvordan de papirerne blev stukket i hånden
på kaptajnen, når et nyt handelsskib lagde til kaj
for at overbevise ham om at benytte sig af M.
B. Cohn til at proviantere og forsyne skibet med
“alle fornødenheder”.Regnskaberne afslører, at
M. B. Cohn strakte sig langt for kunderne og
kunne levere praktisk talt alt – eksempelvis afslører
regnskabsbogen fra 1860, at firmaet også skaffede
fulde matroser tilbage om bord, to skilling pr. styk.

Meir Baruch Cohn havde sat skub i virksomheden,
og snart fik han sin 20 år yngre bror, Semmy Baruch
Cohn, til København, hvor han indtrådte som
medejer af virksomheden.

At det gik godt for brødrene, var deres store investeringer
i handelsskibe et udtryk for. I vores arkiv
ligger eksempelvis tre kontrakter fra 1860’erne på
henholdsvis 18.000, 25.000 og 37.000 rigsdaler,
hvor virksomheden har købt andele af sejlskibe.
M. B. Cohn havde vind i sejlene og i 1866 fik
virksomheden ekstra meget medvind.

NÆRE FORBINDELSER TIL ZAREN BLEV ET GULDÆG

At de russiske skibe havde en leverandør i Danmark, der talte samme sprog som besætningen, er en indlysende fordel.

Men ikke nok med det, for i 1866 landede et guldæg i deres favn, da Ruslands kommende zar blev gift med den danske prinsesse Dagmar. Den danskrussiske forbindelse blev dermed kraftigt forøget, da den royale russer elskede at besøge Danmark. Den afsmittende effekt på M. B. Cohn kan tydeligt læses ud af historien. Særlig en note i aviserne fra 1884 stikker ud.

Provinsaviser fra Stubbekøbing til Middelfart skrev alle, at grundlæggeren af M. B. Cohn, Meir Baruch Cohn, havde foræret et dyrt Madonna-maleri til den russiske zar i forbindelse med åbningen af den russisk-ortodokse kirke i København. Zaren havde taknemligt taget imod maleriet, der ifølge rygterne skulle have kostet den kolossale sum af 7.000 kroner. Men billedet kom aldrig op at hænge, for kirkeautoriteterne nægtede at tage imod billedet, da det var doneret af en jøde.

Afvisningen af maleriet påvirkede heldigvis ikke de russiske brødres gode forhold til zaren. En af deres efterkommere beretter, at det i slægten fortælles, at Semmy Cohn var tolk for zaren og Meir Baruch Cohn var russisk konsaltagent. Aviserne skrev også, når brødrene blev dekoreret med russiske ordner.

Det gode forhold til kejserfamilien fortsatte også efter Meir Baruch Cohns død i 1891. For da danske B&W havde bygget den russiske kejseryacht “Standard” i 1895, stod M. B. Cohn for at udruste og proviantere skibet. Yachten var som et flydende palads med et mandskab på 265 mand og mulighed for at dække op til 72 personer i festsalen. Som altid betalte zaren med guldrubler, og som en ekstra tak for veludført arbejde uddelte han guldure til flere af medarbejderne. Og et lille årti senere bad zaren M. B. Cohn om at forsyne den russiske flåde med proviant, inden den sejlede 18.000 sømil for at kæmpe i den russisk-japanske krig.

Semmy og Meir Baruch Cohns nære forhold til zaren havde vist sig aldeles frugtbart, men i 1910 døde også Semmy Cohn og en ny generation,
med nye ambitioner og idéer, tog over.

FRA PROVIANT TIL PAKNINGER: DET MODERNE SELSKAB TAGER FORM

Kataloget markerer et skifte. Dengang hed vi M. B. Cohn, og virksomheden havde hidtil drevet det vidt med at proviantere og forsyne skibe – om det var at forsyne den russiske kejseryacht fra A til Z eller hjælpe kaptajner med at få deres fulde matroser tilbage om bord. Overgangen til handel med industriprodukter indtraf selvfølgelig gradvist, men det klare fokusskifte som marketingmaterialet afslører, er formentlig resultatet af et
generationsskifte.

Fire år forinden katalogets udgivelse indtrådte eneejer, Semmy Cohns, sønner Alexis og Bernhard Cohn i familievirksomheden. Den nye generation havde øjnene vidt åbne og kunne fra butikken nær Københavns Havn selv se, hvordan al søhandel fremover ville foregå med motor. Den forretningsmulighed lod de to brødre ikke sejle deres næse
forbi, og de udbyggede importnetværket for at skaffe deres kunder de bedste produkter til maskinerne ombord. Det træk skulle vise sig at åbne endnu flere døre.

For gode, solide tekniske artikler var ikke forbeholdt skibsindustrien, og M. B. Cohn udvidede deres kundegrundlag og solgte også varer til fabrikker,
jernbaner og skibsværfter. Blandt kunderne i Danmark var store danske firmaer som B&W, De Danske Sukkerfabrikker, DFDS og Mærsk.

Anden generation af Cohn-brødrene var lykkedes med kraftigt at udbygge det forretningsben, som er hele grundlaget for KLINGER Denmark i dag.

Efter næsten 100 år som familievirksomhed blev virksomheden i 1941 lavet om til et aktieselskab og solgt – kort tid efter grosserer Alexis Cohns død.
Selvom virksomheden L. C. Glad havde overtaget ejerskabet bibeholdt M. B. Cohn sit navn og logo som en fortsat garanti for fremdrift, stabilitet og
kvalitet.

FOR 101 ÅR SIDEN SKABTE RICHARD KLINGER STEMPELVENTILEN

I slutningen af 1800-tallet besøgte opfinder og virksomhedsejer Richard Klinger ofte sine kunder inden for industrien. Her opdagede han, at både producenter og operatører af dampmaskiner, havde problemer med afspærringsventiler. Han satte sig for at løse problemet og i 1888 søgte han patent på opfindelsen, Mirakeldøren: “En enkeltfløjet dør, der kan åbnes enten fra højre mod venstre eller fra venstre mod højre, dog ikke fra begge sider på samme tid.”

Han fik dog ikke patentet, men opfindelsen med den pålidelige åbning og lukning blev grundlaget for alle KLINGERs senere ventiler.

Det helt store gennembrud fik Richard Klinger i 1922, da han tegnede verdens første ventil med et elastisk, udskifteligt tætningssystem til højere temperaturområder. Han havde skabt KLINGER stempelventilen. Opfind elsen blev hurtigt udbredt inden for jernbanen og marine-industrien.

I Danmark var M. B. Cohn altid på udkig efter høj-kvalitetsprodukter, såsom den revolutionerende stempelventil, og i 1930 indgik den danske virksom hed en aftale med østrigske KLINGER om at for handle deres produkter. Herefter blev M. B. Cohn agent for KLINGER i Danmark og dermed eneforhandler af deres produkter.

Spol frem til 1990, hvor KLINGER Gruppen op-købte M. B. Cohn, og siden ændrede navnet på virksomheden til KLINGER Denmark.

33 år senere er vi fremme ved nutiden – og Richard Klingers stempelventil er stadig på hylderne. I dag bruges den 101 år gamle opfindelse over hele verden og er blevet solgt i millioner af eksemplarer med forskellige tilslutningstyper (flange, gevind og svejse-ende) og i utallige designs.

SKANDINAVERE SKUBBEDE PÅ FOR KLINGERS ALTERNATIV TIL ASBEST

I 1937 var asbest et mirakelmiddel, der varme-iso lerede og kraftigt nedsatte faren for brand. Til industrien med brandvarme dampmotorer eller olie-motorer var produkter beskyttet med asbest derfor standard.

Dengang hed KLINGER Denmark M. B. Cohn, og forhandlede blandt andet også østrigske KlLINGERs pakninger, hvor pakningsmaterialet, KLINGERIT, også bestod af asbestfibre – det var som nævnt standarden.

Men i løbet af 1970’erne stod det klart for alle, at asbest var sundhedsskadeligt, for de bittesmå asbestfibre satte sig fast i lungerne. I Skandinavien var vi hurtige til at stille krav og adspurgte derfor KLINGER, om de kunne levere materialet uden asbest. 

KLINGERs udviklingsafdeling gik i gang, og hurtigt fandt ingeniørerne på at bytte asbestfibre ud med aramidfiber (syntetisk plast). Eksperimentet var en succes, og i 1982 lancerede KLINGER, som den første i verden, et nyt asbestfrit pakningsmateriale, ved navn KLINGERSIL C-4400. Snart blev alle pakninger fra KLINGER asbestfrie.


Siden KLINGERSIL kom på markedet for 41 år siden, har KLINGER fortsat med at udvikle materialet, og det bidrager derfor til anlægs sikker hed og reduktion af emissioner inden for en lang række anvendelsesområder. KLINGER fokuserer fortsat på at gøre sine produkter bedre og sikrere og er nu også blandt de første til at fjerne skadelige PFAS-stoffer fra sine produkter.

Medarbejder gennem 43 år:

“JEG ELSKER PRODUKTERNE, OG JEG ELSKER AT ARBEJDE MED MINE KUNDER”

Navnet, adressen, ejerne, arbejdsgange og produkter som reb og skibsklokker er alle skiftet ud, siden Allan Preisler begyndte i M. B. Cohns salgsafdeling i 1980. Men kerneproduktet, kvalitet og know-how er fortsat intakt.

Efter 2½ år som sergent i Flyvevåbnet var det for 22-årige Allan Preisler tid at finde et civilt job, og i januar 1980 trådte han ind på sin nye arbejdsplads på hjørnet af Bredgade og Esplanaden i København. Virksomheden hed M. B. Cohn og havde ekspedition til gaden, kontorer i hovedbygningen og i baggården bugnede lageret af bl.a. skibsforsyninger som redningsbåde, reb og skibsklokker, men også af et arsenal af KLINGER ventiler og pakninger. Virksomheden havde dengang omkring 25 ansatte.

“Det er som en helt anden tid,” bemærker Allan Preisler, der i anledning af KLINGER Denmarks 175 års jubilæum, har sagt ja til at fortælle om forandringerne under sin tid i virksomheden, fra 1980 til nu.
Allan Preisler har alle årene arbejdet med salg, og i begyndelsen blev alle ordrer registreret ved at hånd- eller maskinskrive salget for derefter at indsætte papirlappen i store bøger. Marketingmaterialet lavede han selv på en stencilmaskine.

Nye ejere forbedrede vilkår for medarbejdere og kunder.

Allerede året efter flyttede M. B. Cohn fra adressen i det indre København til Vestegnen for at få bedre faciliteter til al administration, salg, indkøb, lager og produktion. Flytningen markerede virksomhedens endelige fokusskifte væk fra forsyninger til skibe, mod et større fokus på afspærrings-løsninger og pakninger til den samlede danske industri.

“Gennem årene har vi dog igen fået et godt tag i skibsindustrien, hvor jeg har lagt mit fokus på bl.a. DFDS, Mærsk, Navigator Gas og mange flere. Øvrige kolleger tager sig af andre store kunder som MAN og Alfa Laval i den sektor.”

Udover første flytning var den næste store ændring udadtil navneskiftet i 2000 fra M. B. Cohn til KLINGER Denmark, men det var en naturlig følge af, at KLINGER Gruppen i 1990 havde opkøbt virksomheden.

“Vi var lidt kede af at skifte det gamle ansete navn, men så slemt var det heller ikke, for vi forhandlede i forvejen så mange KLINGER-produkter,” siger Allan Preisler og fortæller, at ejer-skiftet var velkomment, for det gav ro på økonomien, og virksomheden fik lov til udvide produktporteføljen, da de nye ejere tillod dem at sælge de bedste produkter fra KLINGERS konkurrenter.
“Det måtte vi ikke, da vi blot var deres agent på det danske marked.”

Kvalitet er fortsat kernen.
“Men selvom meget har ændret sig, er kernen stadig intakt”, fortæller Allan Preisler. Eksempelvis fortæller sælgeren, at han i 1980 først skulle arbejde fire måneder på lageret for at blive oplært i produkterne. Og sådan er det stadig i dag. For når KLINGER Denmark rekrutterer medarbejdere uden branchekendskab, bliver de også først sat til at arbejde på lageret og i forsendelsen.

“Man er simpelthen nødt til at kende vores produkter indgående, så de ikke blot er et varenummer, og det opnås bedst ved at have haft dem fysisk i hånden.”

Allan Preisler ved ikke, hvornår han stopper i KLINGER Denmark, men ikke med det samme. “Jeg elsker produkterne, og jeg elsker at arbejde med mine kunder.”

Vi hepper på, at Allan Preisler om syv år kan fejre 50 års jubilæum hos os.

SKAB HISTORIE