KLINGER DENMARK

FYLDER 175 ÅR

13. november 2023



Vi begyndte som en cigarbutik, og vejen til i dag er belagt med produkter som: proviant til en
krigsflåde, at levere berusede matroser tilbage til deres skib, cigarer og produkter med asbest.
Men også med alle vores produkt-klassikere, der udgør basen for vores sunde forretning i
dag. Læs med, når vi dykker ned i seks historier fra KLINGER Denmarks overraskende historie.

Det er ikke sådan lige til at se, men industri- og handelsvirksomheden KLINGER Denmark er faktisk
den direkte udløber af en cigarbutik, der blev grundlagt i 1848. Ja, vores virksomhed er ældre
end Grundloven.

Hvordan vi gik fra håndrullede Havana-cigarer til ventiler, pakninger og instrumenter er netop
historien om KLINGER Denmark. Vi har udvalgt seks historier, der fortæller vores
historie. Men det er ikke blot en fortælling om produktudvikling og branding, vores historie er også
om udviklingen af Danmark som industrination, om fremsynede ejere og royale forbindelser, plus et par
skæverter og ikke mindst en bunke fuldtræffere fra produktkataloget. Og så er der Allan Preislers
personlige fortælling om, hvor meget en virksomhed kan forandre sig på ét arbejdsliv.


Velkommen til KLINGER Denmarks 175 år lange historie.

KLINGER Denmarks Lokation i 1855:

Toldbod runddel.



KLINGER Denmarks lokation i 1910:

Toldbodvej 22, hjørnet af Bredgade.

Idag ligger Hotel Guldsmeden på adressen

og vejen hedder Esplanaden.